top of page

Om Juletræsfesten

Græse/Sigerslevvester har Danmarks ældste Juletræsforening – startet i 1908 – hvor vi traditionen tro, afholder juletræsfest og altid den 28. december.


Julefesten er for alle, unge som gamle, voksne med og uden børn. Kort sagt: En hyggelig måde at mødes på med områdets beboere kendte såvel som nye tilflyttere.
 

Vores hjælpenisser serverer kaffe, the, sodavand eller juice, samt bagerens lækre boller og skønne wienerbrød kringle.
 

Mens vi hygger os ved kaffebordet, får vi besøg af præsten Anders.
Vi skal selvfølgelig synge, danse og lege om træet med vores spillemænd som genopliver de gode gamle sanglege som man i alle alder kan være med til.


Julemanden har som altid travlt med at nå rundt til alle verdens børn i december måned, men han har igen i år lovet at kigge forbi juletræsfesten. Han synes vores juletræsfest er den hyggeligste med alle de søde børn og voksne og han har godteposer med til alle børnene.
 

Vi slutter med det store amerikanske lotteri med præmier, man kun kan håbe på bliver ens eje.

Vores historie

For over 100 år siden blev juletræskomiteen oprettet. Formålet dengang kan vi kun gætte os til, men mon ikke det var at holde en hyggelig julefest for alle i sognet på Græse Skole? En fest for alle, uanset om man havde råd til det eller ej? Før i tiden stod konerne og fyrede op i brændekomfuret og bagte æbleskiver og lavede kakao, mens kakkelovnen buldrede for at varme de kolde skolestuer op.

Før i tiden var det nærmest borgerligt ombud med hensyn til hvem der arrangerede festen. Man var med i 2 år og fandt selv sin afløser. Generalforsamlingen blev holdt i forbindelse med at nye og gamle mødtes til en hyggelig fest.

Meget er sket i tidens løb, men mange af traditionerne er indtil videre blevet holdt i hævd:

  • Man gik stadig rundt til alle og spurgte om de ville med.

  • Man opfordrede til, om nogle ville give et bidrag til festen.

  • Det var ikke ualmindeligt at folk har siddet og ventet på, at vi skulle komme så de kunne bidrage med et økonomisk bidrag.

  • Man opsøgte de lokale forretninger for at høre om de ville bidrage med gaver til amerikansk lotteri.

  • Spillemænd og /koner spiller op til dans og lege.

  • Børnene leger omkring juletræet

  • Præsten kommer med et kort indslag

  • Julemanden kommer på besøg og deler godteposer ud.

  • Vi danser omkring juletræet

  • På bordene står kaffe og kage

  • Amerikansk lotteri afslutter festen

lokalavisen_dk.png

Frederikssund Lokal Avis har skrevet artikeler om Juletræsforeningen.

Græse - Sigerslevvester Juletræsforening

  • Email
  • Facebook

©2024 By Græse-Sigerslevvester Juletræsforening. Powered and secured by Wix

bottom of page